Regnormen Naturbørnehave

HISTORIE

Naturbørnehaven Regnormen er en lille børnehave placeret i Jordløse midt i den skønne fynske natur.

Regnormen har eksisteret siden 2013, men siden 1. oktober 2020 som selvejende institution.

IDEOLOGI/PÆDAGOGIK

Natur og trivsel

– Leg, natur og friluftsliv er omdrejningspunkterne for hverdagen!

– Frisk luft og udeliv gør børnene modstandsdygtige og nedsætter antal sygedage og så er naturen den ideelle motoriske platform at være i.

– Al den plads udelivet byder på giver et lavt støjniveau og færre konflikter

– Afgrøder i vores have skal sås, passes, høstes og nydes

 

– Børnene har rig mulighed for fordybelse i naturens hemmeligheder og for at få erfaringer med luft, vand, ild og jord.

– Der skal studeres myreturer, finde bænkebidere og blive dus med de mange dyr og planter, som vi deler naturen med.

– Sunde og varierede madpakker er en vigtig hjørnesten for børn som er så aktive ude i det fri som vi er i Regnormen”

Børn skal have lov til at være børn

– Børn skal have mulighed for bare ”at være”

– Børn skal have mulighed for at udfolde sig kreativt

Her i Regnormen betragter vi legen som værende den vigtigste beskæftigelse eller aktivitet om man vil for det 3-6 årige barn. 

Legen udgør børnenes selvvalgte og selvskabte læringssituationer. Den udvikler deres fantasi, kreativitet, sproglige, motoriske, personlige og sociale kompetencer

Leg er en indre motivation hvor processen er i fokus, frem for at nå et slutprodukt.  

Legen er en frivillig og lystbetonet aktivitet og den er en social virksomhed båret af mellemmenneskelige relationer, der styrker fællesskab og samspil. 

LÆREPLANER

De styrkede lærerplaner i Regnormen Naturbørnehave, som I kan læse mere om her:

EVALUERING AF DE STYRKEDE LÆREPLANER

Den foreløbige evaluering af de styrkede læreplaner kan I læse om her:

 

 

EN DAG I REGNORMEN

Hverdagene i Regnormen har selvfølgelig flere genkendelige elementer, nogle af disse er måltiderne som for børnene er med til at definere hvor meget af dagen der er gået. Man kan, hvis man er tidligt ude af fjerene om morgenen spise morgenmad hos os indtil klokken 7.30. 

 Ved 9’tiden rammer vi formiddagsmaden som ofte er efterfulgt af aktiviteter som sang, historier, gakkede gang-og kravle arter.

 Hvis vi ikke allerede er udenfor, så er det her vi alle hopper i tøjet og sætter kursen mod vores store have, skov og vildmark hvor der er tusinder af lege at tage fat på- hvor kun fantasien sætter grænsen. 

 

Frokosten laver vi nogle gange over bål, i det vi kalder madværksteder, ellers er det madpakkerne vi tyer til. Efter frokosten kan de som har behov hoppe ned i en lun sovepose og få sig en lur. 

Nogle gange er det hele flokken som ligger i soveposen og lytter til et eventyr eller noget musik hvis vi er inde, hvis vejret er til det tager børnene også ofte deres soveposer og liggeundelag med udenfor nogle med en bog andre med bedstevennerne og så er der hygge og mental optankning inden lege og aktiviteter sætter i gang igen.

Omkring klokken 14 er det eftermiddagsmaden det gælder. Der er garanti for frisk luft og røde kinder for både børn og voksne i Regnormen.

 

KONTAKT:

Den Grønne Sponsorvæg

Bliv sponsor i Regnormen Naturbørnehave

© Regnormen Naturbørnehave