Regnormen Naturbørnehave

Bliv sponsor i Regnormen Naturbørnehave ”Den Grønne Sponsorvæg”

Regnormen overlevede!

Vil du være med til fortsat at bidrage til et aktivt lokalsamfund?

Når du støtter Regnormen Naturbørnehave går pengene til børnene.

Det kan for eksempel være til nye større ting på legepladsen, en fælles udflugt ud i det blå med madpakker. Det kan også være til fiskenet, insekthuse og terrarier, så børnene kan se udviklingen af f.eks. en haletudse.

I børnehaven arbejdes der med bæredygtighed og biodiversitet, så nogle af pengene vil også gå til blomster, frugttræer, indkøb af forskellige grøntsager og krydderurter til haven – alt sammen så vi kan arbejde endnu mere med ”fra jord til bord”- ideologien i børnehøjde.

Vil DU også være med?

Du kan donere 500 DKK eller 1000 DKK om året.

Alle nytilkomne sponsorer vil blive nævnt på vores Facebook-side. Alle firmaer og/eller privatpersoner, der donerer 1000 DKK eller mere får deres navne op på Den Grønne Sponsorvæg, som hænger synligt ved børnehaven, samt på den elektroniske grønne sponsorvæg på vores hjemmeside.

Ønsker man at donere mere årligt, er det naturligvis også muligt.

Vil du årligt støtte børnehaven, så send en mail til info@regnormen.nu

Ønsker du anonymitet ifm. sponsoratet imødekommer vi naturligvis også det – husk blot at oplyse det i mailen.

En gang om året vil der være sponsordag i børnehaven, hvor vi fortæller om årets gang og byder på kaffe, kage og hygge.

I vil modtage invitation på mail.

Sponsoraftalen kan til enhver tid opsiges via mail til info@regnormen.nu

 Aftalen er gældende for et år ad gangen.

Hvis I har spørgsmål kontakt da formanden for børnehavens bestyrelse Sarah Hjorth Hansen på mail: sarahhjorth@hotmail.dk.

KONTAKT:

Den Grønne Sponsorvæg

Bliv sponsor i Regnormen Naturbørnehave

© Regnormen Naturbørnehave